Betydning af ordet “præteritum”

Præteritum er en grammatisk form, der bruges til at beskrive handlinger eller begivenheder, der fandt sted i fortiden. Det bruges ofte til at beskrive fortidige begivenheder eller handlinger i skriftlig form på mange sprog, herunder dansk. Præteritum kan også referere til en bestemt bøjningsform af et verbum, der angiver, at handlingen skete i fortiden.

Eksempler på brug

  • I går brugte jeg præteritum i min danskopgave.
  • I forgårs snublede jeg over præteritumformen af dette verbum.
  • I sidste uge øvede vi præteritum i danskundervisningen.
  • I søndags fandt jeg endelig ud af, hvordan man danner præteritum.
  • I går huskede jeg endelig præteritumsreglerne.
  • I forgårs trænede jeg præteritum med mine klassekammerater.
  • I sidste uge lærte vi om præteritum i grammatiktimen.
  • I søndags skrev jeg en historie kun i præteritum.
  • I går brugte jeg præteritum korrekt i en sætning.
  • I forgårs fik jeg ros for at anvende præteritum rigtigt.
  • I sidste uge blev jeg bedre til præteritumsbøjninger.
  • I søndags brugte jeg præteritum 20 gange i en opgave.
  • I går overså jeg præteritumfejl i min tekst.
  • I forgårs skulle jeg læse en tekst med mange præteritumsformer.
  • I sidste uge øvede jeg igen og igen præteritum for at blive bedre.
  • I søndags lærte jeg, at præteritum er vigtigt at beherske i dansk.
  • I går blev jeg bedt om at skrive et essay kun i præteritum.
  • I forgårs var min præteritumopgave en succes.
  • I sidste uge fik jeg hjælp til at forstå præteritumsreglerne bedre.
  • I søndags fik jeg øjnene op for vigtigheden af præteritum i tekster.

Synonymer

  • Fortid: Tidligere tidspunkt i forhold til nu; den tidligere handling eller begivenhed.
  • Imperfektum: En verbalform, der bruges til at beskrive ufærdige eller gentagne handlinger i fortiden.
  • Præterit: En verbalform, der angiver en handling eller begivenhed, der fandt sted i fortiden.
  • Preteritum: En verbalform, der bruges til at beskrive handlinger, der fandt sted i fortiden.
  • Fortidsform: En grammatiske form, der refererer til handlinger eller tilstande, der skete tidligere.

Antonymer

  • Præsens: Den grammatiske tid, der refererer til handlinger, der sker nu eller regelmæssigt.
  • Fremtid: Den grammatiske tid, der refererer til handlinger, der vil ske senere i tiden.
  • Imperfektum: Den grammatiske tid, der refererer til handlinger, der fandt sted over en længere periode i fortiden uden en bestemt afslutning.
  • Pluskvamperfektum: Den grammatiske tid, der refererer til handlinger, der fandt sted før en anden handling i fortiden.

Etymologi

Ordet præteritum stammer fra latin og betyder forbigået eller fortid. I grammatikken refererer præteritum til en verbalform, der angiver handlinger, der fandt sted i fortiden. Det bruges typisk til at beskrive en handling, der er afsluttet i fortiden, og som ikke har nogen forbindelse til nutiden.