Betydning af ordet “manér”
Manér refererer til en persons stil eller opførsel, især når det kommer til god smag, elegance og finesse. Det kan også henvise til en særlig måde at gøre eller sige ting på, der afspejler en vis personlighed eller holdning.
Eksempler på brug
- Han opførte sig med perfekt manér under middagen.
- Det er vigtigt at tale høfligt og med god manér.
- Hun hilste altid på folk på en høflig manér.
- Man skal behandle andre med respektfuld manér.
- Han gik med elegante manérer, der skilte ham ud fra mængden.
- Hun talte i en fintfølende manér for ikke at såre andres følelser.
- En gentleman agerer altid med hensyn og god manér.
- Det kan være svært at lære børn gode manérer i dagens samfund.
- Man bør altid sætte pris på en kunstnerisk manér at udtrykke sig på.
- At have gode manérer er en vigtig del af at skabe et positivt indtryk.
- Hun indtog rummet med en fornem og smuk manér.
- Man skal agere med anstændighed og manér i enhver situation.
- Han bød gæsterne velkommen på en imødekommende manér.
- Det er vigtigt at vise anerkendelse for god manér hos andre mennesker.
- Du kan fortælle meget om en person ud fra deres manérer og opførsel.
- Manér kommer indefra og viser sig i ens handlinger over for andre.
- En mester i god manér kan vinde folks hjerter på ingen tid.
- Manér er ikke kun et spørgsmål om opførsel, men også om respekt og empati.
- Hun havde en elegant manér at bevæge sig på, som tiltrak alles opmærksomhed.
- Respekt er en vigtig del af at udvise god manér i enhver interaktion.
Synonymer
- Stil: Den måde, en person opfører sig på og de vaner, de har
- Fremtoning: Måde hvorpå man optræder eller viser sig overfor andre
- Opførsel: Måde hvorpå en person handler eller optræder
- Facon: Måde hvorpå noget udføres eller præsenteres
Antonymer
- Grovhed: Manglende finesse eller høflighed.
- Råhed: Mangel på polerthed eller kultiveret opførsel.
- Vulgæritet: Ufinkhed eller grovhed i tale eller handling.
- Uskøn: Manglende elegance eller stil.
- Umanerlig: Mangel på høflig opførsel eller etikette.
Etymologi
Ordet manér stammer fra det franske ord manière, der betyder måde eller stil. Etymologisk set kommer det fra det latinske ord manus, som betyder hånd, og eria, der betyder værktøj eller middel. Så i sin oprindelige betydning henviser manér til en bestemt måde at gøre ting på eller en karakteristisk stil.
