Betydning af ordet “maner”

Maner refererer til en persons opførsel, adfærd eller stil, især når det drejer sig om god opførsel eller høflighed. Det kan også henvise til en persons særlige måde at gøre tingene på eller til en særlig skik eller tradition.

Eksempler på brug

• Manen på hesten var smukt og glinsende.
• Manerne på løven stod stolt og majestætisk.
• Manerne af træerne hvirvlede i vinden.
• Hun forsøgte at manerere sig med elegance.
• Manen på det gamle slot skabte en intim atmosfære.
• Manen på den gamle lærer fik alle til at lytte.
• Manerne på de vilde heste dansede i solnedgangen.
• Manen på havfruen glimtede som guld i vandet.
• Hun manerede sine ord med omhu for at undgå konflikt.
• Manen på bølgerne skvulpede mod skibets sider.
• Manerne på træerne viskede stille i vinden.
• Han forsøgte at manerere sit hår i en klassisk stil.
• Manen på lederen inspirerede alle omkring ham.
• Manen på tigren var imponerende og frygtindgydende.
• Hun holdt fast i manerne på hesten for at styre den.
• Manen på vulkanen strålede rødt og orange mod nattehimlen.
• Manerne på en puddelhund kræver regelmæssig pleje.
• Manen på kvinden var fyldt med blomster og perler.
• Manen på hippogriffen blændede i sollyset.
• Manerne på græsset bølgede i vinden som havet.

Synonymer

• Indtryk: Det overordnede indtryk eller følelse en person giver
• Stil: Den måde en person opfører sig på, herunder tøjstil og adfærd
• Holdning: En persons generelle tankegang eller synspunkt
• Fremtræden: Den måde en person fremstår eller viser sig på
• Adfærd: Handlinger og opførsel, især i sociale sammenhænge

Etymologi

Ordet maner stammer fra det franske ord manière, der betyder måde eller metode. Etymologisk set kan maner også relateres til det latinske ord manus, der betyder hånd, og som refererer til den fysiske måde, hvorpå man udfører en handling.