Betydning af ordet “klæ'”

Klæ er en uformel og dialektisk variation af ordet klæde. Det bruges ofte i sammenhæng med påklædning eller tøj og refererer til handlingen med at tage eller have tøj på sig. Det kan også bruges mere bredt til at beskrive handlingen med at dække eller beklæde noget med stof eller materiale.

Eksempler på brug

• Jeg klæ mig på til festen.
• Hun klæ sin baby om til en ren ble.
• Vi klæ os varmt på til skituren.
• Bamsen klæ sig ud som en superhelt.
• Skurken klæ sig i sort og ondt.
• Katte elsker at klæ sig i solen.
• Jeg klæ min seng hver morgen.
• Han klæ sig ud som en pirat til fastelavn.
• Nye gardiner vil klæ stuen godt.
• At klæ sig i lag gør det lettere at regulere varmen.
• Det røde tæppe klæ virkelig op ad trappen.
• Jeg klæ mine negle med en frisk farve.
• Blomsterklædede sommerkjoler kan klæ enhver kvinde.
• Kvasten vil klæ puden flot.
• Træmøblerne klæ godt til den rustikke stil.
• At klæ sig i lag af lette materialer er perfekt til sommeren.
• Farven på væggene klæ virkelig køkkenet.
• Marmor bordpladen klæ elegant køkkenet.
• En tur i skoven vil klæ sindet.
• Det maleriske landskab klæ sig i efterårsklæder.

Synonymer

• Fornemme: At iføre sig fine eller elegante klæder.
• Klæde: At påklæde sig tøj.
• Prakke: At tvinge eller overtale nogen til at tage på tøj.
• Indhylle: At svøbe eller dække sig med stof eller tøj.

Antonymer

• Påklædning: Tøj og beklædningsgenstande man tager på, ofte i forbindelse med påklædningsritualer.
• Afbeklædning: Handlingen at fjerne eller tage tøjet af.
• Barfodet: At ikke have sko på fødderne.
• Nøgen: At være uden tøj på kroppen.
• Strippe: At fjerne tøjet for at afsløre kroppen, ofte i underholdningsøjemed.

Etymologi

Ordet klæ er en fonetisk forkortelse af ordet klæde, der stammer fra olddansk klæþi og oldnordisk klæði. Ordet har rødder i det germanske sprog og refererer oprindeligt til tøj eller klæder, altså det man ifører sig for at klæde kroppen.