Betydning af ordet “harmoni”

Harmoni refererer til en behagelig balance eller enighed mellem forskellige elementer eller dele. Det er en tilstand af overensstemmelse, samklang eller symmetri, hvor ting passer sammen på en behagelig måde. I musik henviser harmoni til kombinationen af toner og akkorder, der lyder behageligt sammen. I livet generelt kan harmoni også referere til en tilstand af fred, afbalancering og velvære i en persons sind eller i et samfund.

Eksempler på brug

  • Det smukke maleri udstrålede harmoni med sine blide farver.
  • Når musikken fylder rummet, kan man føle harmonien mellem tonerne.
  • I naturen findes en naturlig harmoni mellem planter, dyr og elementer.
  • Det nygifte par dansede i harmoni og lykke på deres bryllupsdag.
  • Yogalæreren guidede eleverne til at finde indre harmoni og balance.
  • Arkitekturen i den gamle bygning skabte en følelse af harmoni og ro.
  • Samspillet mellem de to musikere skabte en perfekt harmoni på scenen.
  • Rygterne om en kommende fusion skabte ikke harmoni i virksomheden.
  • Den blide vind skabte en harmonisk melodi, når den brusede gennem trætoppene.
  • Samtalen ved middagsbordet flød let og i harmoni mellem vennerne.
  • Kunstværket symboliserede harmonien mellem mennesker og universet.
  • I hjertet af skoven fandt hun en dyb indre harmoni og forbindelse med naturen.
  • Da solen gik ned over horisonten, spredte den sit gyldne lys i perfekt harmoni.
  • Den improviserede jam session opstod spontant og skabte en magisk harmoni.
  • Havets bølger skabte en beroligende harmoni, der fik tankerne til at flyde frit.
  • Et godt samarbejde kræver balance, tillid og harmoni mellem teammedlemmerne.
  • De smukke harmonier i sangen fyldte kirkerummet med glæde og inspiration.
  • En harmonisk indretning i hjemmet kan skabe en behagelig atmosfære og velvære.
  • Filmens lydspor indfangede perfekt stemningen og skabte harmoni med billederne.
  • Orkestret spillede med sådan en præcis harmoni, at det føltes som én sjæl på scenen.

Synonymer

  • Balancen: En tilstand af balance og samklang mellem forskellige elementer eller kræfter.
  • Enighed: En tilstand af enighed eller konsensus mellem mennesker eller grupper.
  • Samhørighed: En følelse af sammenhæng og enighed mellem individuelle dele eller grupper.
  • Samstemthed: En tilstand af at være i overensstemmelse eller enig med hinanden.
  • Konsonans: En tilstand af harmonisk lyd eller samklang mellem toner eller akkorder.

Antonymer

  • Kaos: Absence of harmony; the state of disorder, confusion, or tumult
  • Ufred: Mangel på harmonisk sameksistens; tilstand af konflikt eller strid
  • Uro: Manglende harmoni; situation af urolighed eller rastløshed
  • Skænderi: Modsat harmoni; en konfrontation eller strid mellem individer

Etymologi

Ordet harmoni stammer fra det græske ord harmonia, som betyder enighed eller samklang. Ordet refererer til den behagelige og velbalancerede orden og sammenhæng mellem forskellige elementer eller toner.