Betydning af ordet “barde”
Ordet barde refererer til en person, normalt en poet eller sanger, der optræder og fremfører sange eller digte offentligt, især i en middelalderlig kontekst. En barde kan også være en musiker eller en historiefortæller, der underholder og inspirerer sit publikum gennem sang og poesi. Traditionelt blev barder ofte betragtet som kulturbevarende skikkelser, der passede på og udbredte samfundets historier og traditioner gennem deres kunstneriske udtryk.
Eksempler på brug
- Han barde trommerne hårdt og hurtigt.
- Barde af sølv prydede hans rustning.
- Ilden barde træerne langs vejen.
- Barde stoffet fik dragten til at skinne.
- Kokken barde kalkunen med bacon.
- Barde af stål beskyttede hans skuldre.
- Musikeren barde sig med smukke toner.
- Barde lyset skinnede ved solnedgang.
- Bonden barde sine kartofler i skiver.
- Ridderen barde sit sværd op på væggen.
- Barde sandheden blev afsløret i retssalen.
- Jægeren barde sit bytte med stolthed.
- Barde ordene fangede alles opmærksomhed.
- Hans røst barde over hele salen.
- Ingen kunne barde hans legendariske evner.
- Barde stenene var dækket af mos.
- Grenene var barde med sne om vinteren.
- Konen barde sine børn med kys og kram.
- Barde klaveret fyldte rummet med musik.
- Ræven barde sine unger med forsigtighed.
Synonymer
- Omklæde: At klæde noget, f.eks. en ret, ind i en tyk skive dyrespekk for at tilføre smag og saftighed.
- Forhænge: At dække f.eks. kød med bacon eller flæsk.
- Indsvøbe: At pakke f.eks. kød ind i fedt eller bacon inden tilberedning.
- Beklæde: At beklæde et stykke kød med fedt for at holde det saftigt under tilberedning.
Antonymer
- Berede: At forberede eller gøre klar til noget.
- Udres: At frisætte eller befri fra noget.
- Udklæde: At klæde sig festligt eller for sjov.
- Udkomite: At trække sig tilbage eller undgå at deltage.
- Udmynte: At afvise eller modsætte sig noget.
Etymologi
Ordet barde stammer fra det gammelfranske ord baude, som betyder en pansret skjorte, der blev båret af riddere som beskyttelse under kamp. Ordet har senere udviklet sig til at betyde en person, der optræder som en sanger eller digter, især i forbindelse med middelalderens hoffer og riddere.