Betydning af ordet “accent”

En accent refererer til den måde, en person udtaler ord eller lyde, som kan afsløre deres regionale eller sproglige baggrund. Accenter kan variere dramatisk fra sted til sted og kan påvirke tonefald, udtale af vokaler og konsonanter samt rytme og intonation i tale. Accenter kan også have indflydelse på forståelsen af en persons sprogfærdigheder eller sociale baggrund.

Eksempler på brug

• Han talte engelsk med en tydelig fransk accent.
• Hun havde en let sydlig accent, der afslørede hendes oprindelse.
• Skuespilleren øvede sin irsk accent til rollen.
• I regionen havde de en særegen accent, der adskilte dem fra nabobyen.
• Den spanske accent er meget forskellig fra den italienske.
• Min bedstemor har en charmerende svensk accent.
• Danskerne har en karakteristisk accent, når de taler engelsk.
• Accenten på det ord falder forkert i sætningen.
• De lokale beboere har en accent, der er svær at sætte på en bestemt region.
• Politikeren trænede sin accent for at virke mere autoritativ.
• Markøren i sætningen er lagt på en anden accent end normalt.
• Han kunne hurtigt identificere en person ved deres accent.
• Det var svært at gennemskue hendes accent, da hun skiftede mellem forskellige sprog.
• Den australske accent er kendt for sit distinkte slang.
• Accenten på det ord ændrer sig afhængigt af konteksten.
• Nogle mennesker er bedre til at efterligne accent end andre.
• Skuespilleren blev rost for sin autentiske accent i filmen.
• Forfatteren brugte en let accent i dialogen for at gøre karaktererne mere troværdige.
• Der var en subtil accent af sympati i hendes stemme.
• Man kan høre en nordlig accent i hendes udtale.

Synonymer

• Påvirkning: Måden hvorpå en person udtaler ord baseret på deres sprog eller region.
• Talehastighed: Hastigheden og rytmen af ens udtale, som kan variere baseret på accent.
• Intonation: Måden tonen eller styrken i ens stemme ændres under tale, som kan variere baseret på accent.
• Protonation: Måden hvorpå sætninger sluttes eller udtaltes med varierende toneleje, som kan være en del af ens accent.
• Dialekt: Regional variation i udtale og ordvalg, som kan påvirke ens accent.

Antonymer

• Uniformity: Den tilstand, hvor der ikke er nogen variation eller forskel i udtale eller tone.
• Monotony: En konstant gentagelse eller ensformighed, især når det kommer til udtale og tone.
• Neutral: En tilstand af manglende et specifikt eller markant accent eller tonefald.
• Pronunciation: Den måde ord eller lyde skal udtale på, normalt uden en særlig accent eller dialekt.

Etymologi

Ordet accent stammer fra det latinske ord accentus, der betyder tilsætning eller taleintensitet. Det refererer oprindeligt til det overordnede mønster af styrke og tonehøjde i tale, som bruges til at markere betonede og ubetonede stavelser i ord. Senere udviklede betydningen sig til også at omfatte den specifikke udtale eller toneføring, der er karakteristisk for en bestemt sprogbruger eller en bestemt sprogvariant.