Betydning af ordet “værdig”

Ordet værdig beskriver noget eller nogen, der fortjener respekt, anerkendelse og opmærksomhed baseret på deres egenskaber, handlinger eller værdier. At være værdig indebærer at opføre sig på en hæderlig og passende måde, og at være i overensstemmelse med normer for moral, integritet og værdighed.

Eksempler på brug

  • Hun bar sig selv med værdig holdning.
  • Han modtog prisen med værdig taknemmelighed.
  • Det var en værdig modstander, som han stod overfor.
  • Præsidenten holdt en værdig tale til folket.
  • Hans handlinger var altid værdige og ædle.
  • Hun reagerede på en værdig måde, selv i modgang.
  • Skuespilleren spillede rollen med værdig elegance.
  • Han var en værdig vinder af konkurrencen.
  • Prinsessen bevægede sig med værdig graciøsitet.
  • Hans arbejde var af værdig kvalitet.
  • Hun bevarede sin værdighed, selv i svære tider.
  • Deres bryllup var en værdig og smuk begivenhed.
  • Det var en værdig gestus at donere til velgørenhed.
  • Han blev betragtet som en værdig leder af sit folk.
  • De holdt en værdig ceremoni for de faldne soldater.
  • Hendes sind var fyldt med værdige tanker om fred og kærlighed.
  • Det var en værdig præstation at gennemføre maratonløbet.
  • De mødtes med værdig respekt for hinanden.
  • Hans indsats blev belønnet med en værdig anerkendelse.
  • Hun tog afgang på en værdig måde, og sagde farvel til sine kollegaer.

Synonymer

  • Anstændig: At opføre sig i overensstemmelse med normer for god opførsel og moral.
  • Respektabel: Værdig til respekt eller anerkendelse.
  • Pasende: Egnet eller passende i en bestemt kontekst.
  • Elegant: Karakteriseret ved værdighed, stil og klasse.
  • Hæderlig: Værdig til anerkendelse for sin ærlighed og integritet.

Antonymer

  • Ubetydelig: Ikke værdig til opmærksomhed eller respekt
  • Ussel: Uværdig eller skammelig
  • Uanseelig: Manglende betydning eller værdighed
  • Foragtelig: Værdiløs eller uværdig til respekt
  • Usædelig: I modsætning til ære eller værdighed

Etymologi

Ordet værdig stammer fra det oldnordiske ord verðugr, der betyder værdifuld eller respektabel. Ordet er dannet af verðr, der betyder værd eller pris, og tillægsordssuffikset -ugr, der betyder fuld af eller fyldt med. Således refererer værdig til noget, der har værdi, respekt eller anerkendelse.