Betydning af ordet “tå”

Tå refererer til en af de fem tæer på foden, som normalt forbinder foden til resten af kroppen og understøtter gang og balance. Tåen består af knogler, sener, muskler og negl, og den spiller en vigtig rolle i kroppens bevægelse og stabilitet.

Eksempler på brug

• Jeg har en splint i min storetå.
• Min lillesøster elsker at få malet neglene på sine tæer.
• Duggen perlede på græsset i morgentågen.
• Jeg kunne mærke en fremmed tå mod min fod i elevatoren.
• Min kat elsker at lege med sine byttedyr, selvom hun kun bruger én tå.
• Jeg skubbede til stenen med min storetå.
• Tåspidserne hang ud over kanten af sengen.
• Jeg kunne høre tåget signalhorn fra skibene i havnen.
• Min søn fik en flåt mellem tæerne på ferien.
• Jeg kunne mærke en tåre trille ned ad min kind.
• Jeg skrev et brev til min bedste ven med blæk fra min pengepungstus.
• Jeg sad på en bænk med fødderne plantet i tåsandet.
• Jeg prøvede at løfte tunge genstande med mine tåspidser.
• Jeg kunne høre regndråberne lande på tåttaget.
• Jeg fandt en skat gemt i tåsken.
• Jeg elsker at gå barfodet og mærke tårene under mine fødder.
• Jeg dansede rundt på tå i min stue til min yndlingssang.
• Jeg kunne mærke en fremmed tå røre ved min fod i biografen.
• Tågen lagde sig tæt omkring skovens træer.
• Jeg jog en tå ind i dørkarmen og hylede af smerte.

Synonymer

• Fodtå: Den yderste del af foden, der er placeret forrest og hvor tæerne er tilknyttet.
• Fodfinger: En del af foden, der er lang og smal, og som er designet til at støtte kroppens vægt.
• Toe: Den yderste del af foden, der består af små knogler og negle.
• Tær: De fem segmenter, der udgør den yderste del af foden.
• Fingre: Den del af foden, der bruges til at gribe og manipulere genstande.

Antonymer

• Hæl: Den bageste del af foden, modsat tåen.
• Fodsål: Den nederste del af foden, som berører jorden, modsat tåen.
• Hælspore: En knoglevækst på hælen, modsat tåen.
• Fod: Det nederste lem på benet, som indeholder tåen, modsat resten af benet.

Etymologi

Ordet tå stammer fra oldnordisk tá, som betyder tå eller fodtå. Det har sin rod i det germanske sprog og har bevaret sin oprindelige betydning gennem tiden. Tå refererer specifikt til de fem udvendige tæer på foden, som bruges til at støtte og balancere kroppen under gang og bevægelse.