Betydning af ordet “sjuft”

Sjuft er et ældre ord med negativ betydning, og det refererer til en person, der anses for at være uærlig, upålidelig eller uhæderlig. Det bruges ofte som en fornærmelse eller en nedværdigende betegnelse for en person, der opfattes som skruppelløs eller moralsk tvivlsom.

Eksempler på brug

• Den sjuftige slyngel sneg sig ind i laden.
• Sjuftene forsøgte at narre de ældre mennesker.
• Han blev beskrevet som en lille sjuft af en fyr.
• Sjuftigt tyveri fandt sted i butikken.
• Han var kendt som byens mest berygtede sjuft.
• Sjuftene blev anholdt af politiet og sat bag tremmer.
• Det var svært at tro, at hun kunne være sådan en sjuft.
• Sjuften bagte listige planer for at slippe for straf.
• Folk advarede hinanden om sjuftene, der gik løs i området.
• Et rygte spredte sig om en mystisk sjuft, der hjemsøgte landsbyen.
• Byens borgmester blev beskyldt for at være en korrupt sjuft.
• Alle vendte ryggen til ham, da de indså, at han var en sjuft.
• Det viste sig, at sjuftene planlagde et større kup mod banken.
• En klog gammel kone kunne altid genkende en sjuft ved første øjekast.
• Sjuftene blev jaget af den lokale sherif og hans gruppe af lovløse.
• Det var svært at afgøre, hvem der var den største sjuft i byen.
• Sjuftene forsøgte at stjæle dyrebare skatte fra slottet.
• Han skjulte sin sande natur som en sjuft bag et charmerende smil.
• Historierne om sjuftene blev vidt berømte blandt de lokale børn.
• Byens indbyggere var trætte af at blive udnyttet af sjuftene.

Synonymer

• Skurk: En person, der begår ondsindede handlinger eller forbrydelser
• Forbryder: En person, der overtræder loven og begår kriminelle handlinger
• Slyngel: En person, der opfører sig umoralsk eller svigagtigt
• Bøddel: En person, der udfører barske, brutale handlinger mod andre

Antonymer

• Anstændig:En person af hæderlig eller ordentlig karakter.
• Hæderlig:En person der handler ærligt og respektfuldt.
• Rettroende:En person der er fast i sin tro og loyalitet.
• Ærlig:En person der handler sandfærdigt og ægte.

“`

Etymologi

Ordet sjuft har sin oprindelse i det gamle nordiske sprog. Det stammer fra det oldnordiske ord sjúfa, som betyder en ond person eller en uskikkelig person. Ordet har desuden gamle danske rødder og bruges stadig i dag som en lidet flatterende betegnelse for en person af dårlig karakter eller opførsel.