Betydning af ordet “sjakal”
En sjakal er en mellemstor rovdyr, der tilhører hundefamilien og lever primært i Afrika og Asien. Sjakalen har en slank krop, spidst snude, store ører og en busket hale. Den ernærer sig hovedsageligt af små dyr, ådsler og affald. Sjakalen lever ofte i grupper og er kendt for sit udholdenhed, intelligens og evne til at tilpasse sig forskellige miljøer.
Eksempler på brug
- Sjakalen sniger sig gennem den mørke nat.
- Med sit skarpe blik spotter sjakalen byttet.
- Sjakalen udsender sit karakteristiske hyle, der skræmmer de svage.
- Den grådige sjakal lurer på resterne af løvens måltid.
- Med sit smidige løb indhenter sjakalen sit bytte.
- Sjakalens pels skinner i måneskinnet.
- De hyæner og sjakaler deler byttet mellem sig.
- En flok sjakaler samler sig for at jage sammen.
- Sjakalen bruger sin snude til at snuse sig frem til føde.
- Sjakalen er en overlevelseskunstner i ørkenens barske landskab.
- Under sit grusomme grin viser sjakalen sine skarpe tænder.
- Sjakalen har et ry for at være snu og listig.
- De lokale fortæller skræmmende historier om sjakalens angreb.
- Med en bevægelse af halen viser sjakalen sin dominans over de andre.
- Sjakalen lever en ensom tilværelse, men er altid på udkig efter selskab.
- En ung sjakal lærer hurtigt at begå sig i den barske natur.
- De gamle sjakaler deler ud af deres visdom til de yngre generationer.
- Sjakalen tiltrækkes af lugten af kød, der gør den nærig og grådig.
- Sjakalen er skabt til at finde sin plads i fødekæden og holde sig i live.
- Med en snedig manøvre undgår sjakalen at blive fanget af de farlige rovdyr.
Synonymer
- Ulv: Et rovdyr i hundedyrsfamilien, kendt for sine hurtighed og evne til at jage byttedyr.
- Ræv: Et lille til mellemstort rovdyr, kendt for sin snedighed og smidighed.
- Kojo: En type skovhund, der ofte jager i grupper og spiser både kød og planter.
- Pungulv: Et australsk pungdyr, der har nogle karakteristiske ligheder med sjakalen, såsom at være en altædende jæger.
- Hyæne: Et stort rovdyr, der er kendt for sit hylende skrig og evne til at nedlægge store byttedyr.
Antonymer
- Bytte: En person med en upassende eller uærlig adfærd
- Offer: En person eller dyr, der bliver angrebet eller udnyttet af en rovdyr
- Bejler: En person, der bejler til en andens kærlighed eller gunst
“`
Etymologi
Ordet sjakal stammer fra tyrkisk şacal eller persisk šagāl. Disse ord har rod i det sanskritiske ord śṛgāla, som betyder ulv. I moderne betydning refererer sjakal til en kravlende, hjulpet, disloyal person eller en person, der udnytter andre for egen fordel.