Betydning af ordet “pondus”

Pondus er et latinudtryk, som betyder vægt eller tyngde. Ordet bruges ofte i forbindelse med rets- eller lovmæssig autoritet eller prestige. Det refererer til den alvor eller betydning, som en handling, beslutning eller person har. Pondus kan også henvise til en persons fysiske statur eller indflydelse.

Eksempler på brug

• Et menneskes pondus kan ofte mærkes i deres væremåde
• Hans humor havde en vis pondus, der fik alle til at grine
• Pondus af en beslutning kan mærkes på dens virkning
• Hendes udtalelser ramte med stor pondus
• Historiens vingesus bar en tyngde af pondus
• Pondus af en leder kan mærkes i hele organisationen
• Debattøren talte med pondus og overbeviste publikum
• En skuespillers pondus kan løfte en hel forestilling
• Pondus af en forfatters ord rørte dybt i sjælen
• Hans attitude udstrålede selvtillid og pondus
• Mandens stærke pondus gjorde indtryk på alle tilstede
• Et argument bliver mere overbevisende med pondus bag
• Personens pondus gjorde et stort indtryk på mig
• En talers pondus kan være afgørende for publikums reaktion
• Pondus af et øjeblik kan ændre en persons liv for altid
• Hendes pondus fik selv de mest skeptiske til at lytte opmærksomt
• En skribents pondus kan inspirere mange læsere
• Pondus af et smil kan få selv de mest generte til at slappe af
• En mentors pondus kan guide en person mod succes
• En kunstners pondus kan give nye perspektiver på livet

Synonymer

• Vægt: En måling af tyngdekraften på et objekt.
• Tyngde: Den kraft, med hvilken et objekt tiltrækker andre objekter mod sig selv.
• Masse: En måling af, hvor meget materiale et objekt indeholder.
• Tyngdepunkt: Det punkt, hvor al vægt og tyngdekraften af et objekt kan siges at være koncentreret.
• Gravitas: Et udtryk for alvor og værdighed, ofte brugt i en overført betydning.

Antonymer

• Lethed: Mangel på vægt eller tyngde.
• Letvægt: Noget der vejer mindre end normalt.
• Letthed: Tilstand af at være let, ikke tung.
• Gøjer: Uvægtig, let eller spinkel person.

“`

Etymologi

Ordet pondus stammer fra latin og betyder vægt eller belastning. Det kommer fra det latinske verb pendere, som betyder at veje eller at hænge.