Betydning af ordet “øre”

Øre refererer til den del af kroppen, der er ansvarlig for at opfange lyd og transmittere den til hjernen for opfattelse. Øret består af tre hoveddele: det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Øret spiller en vigtig rolle i vores evne til at høre og opfatte lyd.

Eksempler på brug

• Hun tabte sin ørering på dansegulvet.
• Barnet havde en infektion i øret og græd af smerte.
• Han kunne høre blidt susen af vinden i træerne.
• Katten spidsede ørerne og begyndte at jage musen.
• Hun holdt en mønt op foran øret og drejede den mellem fingrene.
• Jeg elsker lyden af bølgerne, der slår mod ørkensand.
• Det gjorde ondt i ørerne, da flyet fløj højt over skyerne.
• Musikken var så høj, at jeg måtte dække mine ører med hænderne.
• Solens stråler ramte hendes ansigt, så ørene glødede varmt.
• Han kunne ikke tro sine egne ører, da han hørte nyheden.
• Babyen sad på gulvet og legede med en rangle i form af et øre.
• Lyden af regnen mod taget var som musik i mine ører.
• Hun holdt en skål op til øret for at høre lyden af havet.
• Ørkenen var stille og øde, kun afbrudt af lyden af en enlig hylende ulv.
• Drengen gned sine ører, da han vågnede op fra lur.
• Jeg kunne mærke kulden bide mig i kinderne og ørerne.
• Det var som om jeg havde lukket ørerne af for alle lyde omkring mig.
• Min mor fortalte altid, at man ikke må pille sig i ørerne med fingrene.
• Jeg kunne se, at hunden rejste ørerne i opmærksomhed, da posten blev leveret.
• Han havde en evne til at fange detaljer i samtaler, selv hvis han bare havde halvt øre med.

Synonymer

• Auditivt organ: Organ til opfattelse af lyd.
• Hørelse: Sansen for at opfatte lyde og lydtryk.
• Gehør: Evnen til at høre og forstå lyde.
• Auris: Det latinske ord for øre.
• Lydhul: Åbningen i kroppen, hvor lyden opfanges.

Antonymer

• Mund: Kropsdel, der bruges til at spise, tale og smage ting
• Hoved: Delen af kroppen, der indeholder hjernen og sanserne
• Arm: Del af kroppen fra skulderen til hånden, der bruges til at gribe og løfte ting
• Ben: Lange kropsdele, der bruges til at gå og stå
• Næse: Kropsdel på ansigtet brugt til at indånde og registrere lugte

“`

Etymologi

Ordet øre stammer fra oldnordisk eyra, som betyder øre. Det kan også spores tilbage til oldengelsk ēare og oldhøjtysk ōra. Disse ord har rødder i det indoeuropæiske ord ous, som betyder øre eller høre.