Betydning af ordet “narrativ”

Narrativ er et begreb, der refererer til fortælling eller fortællende struktur. Det kan beskrive den måde, en historie eller fortælling er opbygget på, herunder dens plot, karakterer, handlingsforløb og temaer. Narrativ bruges også til at beskrive den form, hvori en historie eller fortælling bliver præsenteret, såsom i skriftlig form, film, teater eller andre medier. Essentielt set refererer narrativ til den måde, hvorpå en fortælling bliver fortalt eller struktureret for at formidle en bestemt betydning eller budskab.

Eksempler på brug

• Historien bygger på et narrativ om tab og sorg.
• Det overordnede narrativ i romanen handler om kærlighed og svigt.
• Et narrativ kan have mange lag og dybder.
• Narrativet i filmen udfolder sig langsomt og overraskende.
• Fortællingens narrativ er komplekst og udfordrende at følge.
• Et stærkt narrativ kan flytte folks holdninger og handlinger.
• Der opstår ofte konflikter mellem narrativer i politiske debatter.
• Narrativet i billedkunsten kan være subtilt og tvetydigt.
• At skifte narrativ kan ændre hele ens opfattelse af verden.
• Narrativet i eventyret omhandler kampen mellem det gode og det onde.
• Journalistens opgave er at finde det mest præcise narrativ i en nyhedshistorie.
• Et narrativ kan være implicit og kræve tolkning fra læseren.
• Narrativet i en vandrehistorie kan være med til at skabe spænding og frygt.
• Fortællingens narrativ handler om at finde sig selv og sin plads i verden.
• Det personlige narrativ spiller en stor rolle i dannelsen af vores identitet.
• Narrativet i en reklamefilm fokuserer på at overbevise seeren om et produkt.
• Samfundets narrativer om kultur og identitet kan være problematiske og ekskluderende.
• En god storyteller formår at fange sit publikums opmærksomhed gennem et stærkt narrativ.
• Det politiske narrativ i valgkampen præges af kampen om magten og vælgerne.
• Narrativet i en science fiction-roman udforsker ofte futuristiske og komplekse temaer.

Synonymer

• Fortælling: En kronologisk rækkefølge af begivenheder eller hændelser fortalt med en sammenhængende struktur.
• Historie: En række af begivenheder eller erfaringer, ofte fortalt med en struktureret form og en bestemt hensigt.
• Eventyr: En fortælling eller historie, især en imaginær eller fantastisk en, der involverer eventyr.
• Skildring: En detaljeret beskrivelse eller præsentation af begivenheder eller situationer, ofte i litterær form.
• Anekdote: En kort og underholdende fortælling om en enkelt begivenhed eller hændelse, ofte sandfærdig.

Antonymer

• Faktuel: Angiver noget, der er baseret på kendsgerninger og virkelighed, uden nogen form for poetisk eller fortællende elementer.
• Afslørende: Refererer til noget, der afslører sandheden eller virkeligheden uden at bruge fortællende eller skønlitterære elementer.
• Konkret: Beskriver noget, der er specifikt og håndgribeligt, uden at være en del af en fortælling eller fortolkning.
• Faktabaseret: Indikerer at være grundlagt på kendsgerninger og data, eksklusiv fortællende eller subjektive elementer.

Etymologi

Ordet narrativ stammer fra det latinske ord narrativus, der kommer fra verbet narrare, hvilket betyder at fortælle eller at berette. Så den etymologiske definition af ordet narrativ relaterer sig til noget berettende eller fortællende.