Betydning af ordet “mand”

En mand er en voksen hankønnet person, typisk karakteriseret ved fysisk styrke og biologiske kønskarakteristika som fx et Y-kromosom og mandlige kønsorganer. Ordet mand bruges også mere bredt til at beskrive en voksen mandlig person uanset alder, der ofte har ansvar og autoritet.

Eksempler på brug

Den ældre mand gik langsomt ned ad gaden.
Manden i den sorte jakke hilste venligt på mig.
Min nabo er en mand med et stort hjerte.
Manden på posthuset hjalp mig med at sende pakken.
Den unge mand løb hurtigt for at nå bussen.
Jeg kunne høre mandens latter på den anden side af lokalet.
Manden med de blå øjne smilede til mig.
Min chef er en krævende mand, men også retfærdig.
Mandens høje stemme skar igennem larmen på markedet.
Jeg så manden med den grønne paraply stå ved busstoppestedet.
Min bedstefar er en klog mand med mange livserfaringer.
En mand i uniform stod vagt ved indgangen til bygningen.
Manden med den store skæg rakte venligt hånden frem til mig.
Min bror er en omsorgsfuld mand, som altid er der for mig.
En ældre mand med gråt hår sad på bænken og fodrede duerne.
Mandens høje støvler larmede på det gamle trægulv.
En ung mand med en guitar spillede smukke melodier på gaden.
Manden med det charmerende smil er altid populær blandt kvinderne.
Min far er en stærk mand, som altid har beskyttet sin familie.
Den fremmede mand på cafeen viste sig at være en gammel ven.

Synonymer

Mand: Voksen menneske af hankøn
Fyr: Almindelig benævnelse for en ung mand
Kar: Uformel betegnelse for en mand
Fætter: Skæg benævnelse for en ung mand eller dreng
Menneske: Generel betegnelse for en person af hankøn

Antonymer

Kvinde: Voksen menneske af hunkøn.
Pige: Unge menneske af hunkøn.
Dreng: Unge menneske af hankøn.
Kvindeperson: Person af hunkøn.
Pige: Unge menneske af hunkøn.

Etymologi

Ordet mand stammer fra det oldengelske ord mann, som oprindeligt betød en voksen menneskelig væsen af det mandlige køn. Ordet har rødder i det gammelgermanske ord mannaz, som betyder menneske eller mand.