Betydning af ordet “makabert”

Makabert er et adjektiv, der beskriver noget, der er uhyggeligt, grusomt eller skræmmende på en morbide eller ubehagelig måde. Ordet bruges ofte til at beskrive noget, der er forbundet med død, ondskab eller groteske scener.

Eksempler på brug

Den makabre scene i filmen skræmte mig dybt.
Han beskrev sin drøm på en makaber måde.
Liget havde en makaber grimasse i ansigtet.
Historien om mordet var virkelig makaber.
Det makabre kunstværk chokerede alle beskuerne.
Hun elsker at læse makabre krimier om seriemordere.
Det var en makaber aften, hvor alt gik galt.
Lydene fra det makabre fænomen holdt os vågne om natten.
Hans humor var altid lidt for makaber til min smag.
Makabre skygger dansede på væggene i den gamle kirkegård.
Den makabre situation fik mig til at tvivle på virkeligheden.
De fandt et makabert spor af blod efter mordet.
Det var en makaber oplevelse at finde et skelet i skoven.
Den makabre tale gav os alle gåsehud.
Hans makabre fantasi kendte ingen grænser.
Historien om spøgelset på slottet var virkelig makaber.
Det var en makaber joke, som ingen grinede af.
Makabert tøj og makeup var en del af den alternative stil.
Den makabre stemning i lokalet fik hårene til at rejse sig på min arm.
Han udgav en samling af makabre fortællinger, der blev bestsellere.

Synonymer

Grusomt: Noget der er ondt eller voldsomt skræmmende
Uhyggeligt: Noget der fremkalder frygt eller gys
Dyster: Noget der er mørkt og trist, ofte forbundet med død
Skæbnesvangert: Noget der tyder på en dårlig eller uheldig udgang
Foruroligende: Noget der skaber bekymring eller ubehag

“`

Antonymer

Smukt: Modsat væmmeligt eller ucharmerende, noget behageligt for øjet.
Hyggeligt: Modsat uhyggeligt eller skræmmende, noget venligt eller hjemligt.
Varmt: Modsat koldt eller gruopvækkende, noget behageligt varmt og trøstende.
Trøstefuldt: Modsat rædselsfuldt eller skrækindjagende, noget som giver tryghed og ro.

“`

Etymologi

Ordet makabert stammer fra fransk macabre, som igen har rødder i det middelalderlige latin maccaber, der refererer til en personage i middelalderens moralitetsspil, nemlig Døden selv. Ordet betyder død, dødbringende eller grufuldt. Det bruges til at beskrive noget, der er uhyggeligt eller makabert på en morbide eller grotesk måde.