Betydning af ordet “magtfuldkommen”

Magtfuldkommen henviser til en person eller en gruppe, der besidder en stor grad af autoritet, kontrol eller indflydelse og udøver denne magt på en arrogant eller dominerende måde. En magtfuldkommen person opfatter sig selv som overlegen og handler ofte uden hensyntagen til andre eller deres rettigheder.

Eksempler på brug

  • Hans magtfuldkomne attitude skræmte alle omkring ham.
  • Hun brugte sin magtfuldkommenhed til at undertrykke sine kollegaer.
  • Diktatoren udnyttede sit magtfuldkomne regime til at undertrykke befolkningen.
  • Han ignorerede enhver form for kritik med sin magtfuldkomne holdning.
  • Hendes magtfuldkomne adfærd skabte splid i gruppen.
  • Politikeren misbrugte sin magtfuldkommenhed til personlig vinding.
  • Dommeren udviste en magtfuldkommen adfærd under retssagen.
  • Hans magtfuldkomne beslutninger fik konsekvenser for hele virksomheden.
  • Hun nød sin magtfuldkommenhed og lod det gå ud over de svageste.
  • Gruppelederen brugte sin magtfuldkommenhed til at manipulere de andre medlemmer.
  • Han kunne ikke modstå fristelsen til at blive magtfuldkommen, da han fik smagen for magt.
  • Magthaverne i landet udviste en dybt magtfuldkommen adfærd overfor oppositionen.
  • Med magtfuldkommenhed følger ofte ensomhed og mistillid fra andre.
  • Hun fornemmede en magtfuldkommen attitude hos sin chef og besluttede at sige op.
  • Den magtfuldkomne general udnyttede sin position til at begå grusomheder mod civilbefolkningen.
  • Magtfuldkomne ledere har svært ved at acceptere kritik og forslag til forbedringer.
  • Hans magtfuldkomne dispositioner skabte frygt og utryghed blandt de ansatte.
  • Det magtfuldkomne styre var præget af korruption og misbrug af ressourcer.
  • Magtfuldkommende adfærd er en farlig tendens, der kan underminere demokratiet.
  • Den magtfuldkomne minister forsøgte at undertrykke ytringsfriheden i landet.

Synonymer

  • Dominerende: En person eller ting, der har overlegen autoritet eller indflydelse over andre.
  • Overlegen: En person eller ting, der er i en højere eller mere magtfuld position end andre.
  • Autoritær: En person eller ting, der udøver autoritet på en ofte streng eller kontrollerende måde.
  • Diktatorisk: En person, der udøver total kontrol og magt uden hensyn til andre.
  • Hærske: At have fuld kontrol eller magt over en situation eller andre personer.

Antonymer

  • Ydmyg: Beskrivelse af ydmyg – At være beskeden og ikke bruge magt over andre
  • Beskeden: Beskrivelse af beskeden – At udvise moderation og ikke udnytte sin magt
  • Underdanig: Beskrivelse af underdanig – At underkaste sig autoritet og ikke være magtfuldkommen
  • Demokratisk: Beskrivelse af demokratisk – At udvise lighed og retfærdighed i beslutningsprocesser

Etymologi

Ordet magtfuldkommen er dannet af sammensætningen af ordene magt og fuldkommen. Magt refererer til evnen eller beføjelsen til at kontrollere eller påvirke situationer eller personer, mens fuldkommen betyder at være fri for fejl eller mangler, at være perfekt eller komplet. Således kan etymologisk set magtfuldkommen forstås som at være i en tilstand af total eller absolut magt, hvor der ikke er nogen form for begrænsninger eller mangler i magten.