Betydning af ordet “krakilsk”
Ordet krakilsk bruges til at beskrive en person eller en adfærd, der er skænderig, skarp i tonen og hurtig til at blive uenig eller skændes. Det kan også referere til en stemning eller atmosfære præget af konflikt og skænderi.
Eksempler på brug
- Hans stemme lød krakilsk efter natlige drukture.
- Blomsterbedet var prydet med krakilske sten.
- Ilden knitrede og sendte krakilske gnister til vejrs.
- Den gamle dør knirkede krakilsk, da den blev åbnet.
- Luften var fyldt med lyden af krakilske fugle.
- Vinduet blev lukket med en krakilsk lyd.
- Hun grinede med en krakilsk stemme.
- Regnen trommede krakilsk mod ruden.
- De gamle trægulve knagede krakilsk under fødderne.
- Bålet brændte med en krakilsk flamme.
- De gamle tagsten lå krakilsk og skæve på det gamle hus.
- Vandet rislende krakilsk ned ad bjerget.
- Det gamle klaver spillede en krakilsk melodi.
- Stolen knirkede krakilsk, da han satte sig.
- Bladene raslede krakilsk i den kolde vind.
- De gamle bjælker knagede krakilsk i det gamle bindingsværkshus.
- Klokkerne ringede med en krakilsk klang fra kirken.
- Grillen sagde en krakilsk lyd, da den blev tændt.
- Lampen lyste med en krakilsk glød.
- Regnbuen formede sig krakilsk over himlen.
Synonymer
- Tvær: Når en person er tvær, er de irriteret eller sur og udtrykker det tydeligt gennem deres ord eller handlinger.
- Vranten: Vranten beskriver en person, der er vred, kolerisk eller fornærmet og udtrykker det på en højlydt og irriterende måde.
- Strid: Når noget er stridt, er det præget af konflikter, uenigheder eller skændsel, og kan give en atmosfære af uro og disharmoni.
- Vrede: Vrede beskriver et højt niveau af negative følelser, ofte ledsaget af hidsighed og aggressiv adfærd.
Antonymer
- Rolig: En person eller situation, der er fredelig og uden konflikter.
- Stille: Mangel på støj eller uro, en situation præget af ro og stilhed.
- Harmonisk: Sammenhængende og behagelig uden disharmoni eller modstand.
- Blid: Mild og behagelig i opførsel eller temperament.
Etymologi
Ordet krakilsk stammer fra det gamle danske ord krak, som betyder skinger eller højlydt. Derfor betyder krakilsk oprindeligt skrigende eller støjende.