Betydning af ordet “kontekst”

Kontekst refererer til de omgivende omstændigheder, situationer eller betingelser, der omgiver eller påvirker en bestemt begivenhed, handling eller tekst. Konteksten hjælper med at give mening, forståelse og betydning til noget, da den kan bidrage til at afklare intentioner, perspektiver eller baggrundsinformation.

Eksempler på brug

• I en historisk kontekst var det omstridt.
• Den rette kontekst kan ændre betydningen af ordet.
• Der er behov for at forstå konteksten, før man kan tolke det.
• Konteksten kan påvirke vores opfattelse af en situation.
• Det er vigtigt at betragte det i sin kulturelle kontekst.
• Konteksten skaber rammerne for vores forståelse.
• Uden konteksten kan det være svært at forstå meningen.
• At placere det i en større kontekst kan give klarhed.
• Konteksten kan give indsigt i motivationen bag handlingen.
• Det er svært at vurdere uden at kende konteksten.
• En bredere kontekst kan ændre perspektivet.
• Vi må ikke glemme den historiske kontekst.
• Konteksten kan skabe forståelse eller misforståelse.
• At ignorere konteksten kan føre til fejlagtige konklusioner.
• At være opmærksom på konteksten er nøglen til forståelse.
• Det er vigtigt at forstå konteksten, før man handler.
• Konteksten kan nuancere vores opfattelse af situationen.
• Vi skal tage hensyn til den kulturelle kontekst.
• At se det i den rigtige kontekst kan ændre vores syn på det.
• Konteksten kan være afgørende for tolkningen af begivenheder.

Synonymer

• Sammenhæng: Forbindelsen eller relationen mellem forskellige elementer eller begivenheder
• Rammen: Den overordnede struktur eller omgivelse, hvor noget forekommer
• Kulisse: Baggrund eller omgivelser, der er vigtige for forståelsen af noget
• Baggrund: Den overordnede historie, situation eller miljø omkring noget
• Kontekst: Den situation eller ramme, hvor noget foregår eller bliver sagt

Antonymer

• Isolation: At være adskilt eller skilt fra omgivelserne, uden forbindelse til det omgivende miljø.
• Splendidness: Prakt og pragt, eventyrlighed og overdaadighed.
• Standalone: At fungere uafhængigt, separat fra andre elementer eller referencer.
• Disconnection: At være adskilt eller skilt fra forbindelse eller kontekst.
• Disassociation: Mangel på forbindelse eller tilknytning til en vis sammenhæng.

Etymologi

Ordet kontekst stammer fra det latinske ord contextus, som betyder sammenfletning eller sammenhæng. Etymologisk set refererer det til måden, hvorpå elementer eller ting er flettet sammen eller forbundet med hinanden i en helhed. I dag bruges kontekst typisk til at beskrive den omgivende eller overordnede ramme, hvori noget er forståeligt eller meningsfuldt.