Betydning af ordet “kompromis”

Et kompromis er en aftale eller løsning, hvor parterne accepterer at give afkald på nogle af deres individuelle ønsker eller krav for at opnå en fælles, acceptabel løsning. Kompromisser opstår ofte i situationer, hvor der er uenighed eller konflikt mellem parterne, og det indebærer en form for gensidig tilpasning for at opnå en acceptabel balance eller resultat for alle involverede parter.

Eksempler på brug

  • At finde et kompromis var afgørende for at løse konflikten.
  • Vi var nødt til at indgå et kompromis for at bevare en god arbejdsrelation.
  • Det kræver tid og indsats at nå frem til et acceptabelt kompromis.
  • At være villig til at gå på kompromis er en vigtig egenskab at have.
  • Et kompromis kan give begge parter en vis grad af tilfredshed.
  • Nogle gange er det nødvendigt at lave kompromiser for at opnå et større mål.
  • Kompromiset mellem sikkerhed og frihed er ofte komplekst at navigere i.
  • Det var svært, men vi fandt endelig et kompromis, som alle kunne acceptere.
  • Forhandlede parterne om et kompromis, der kunne tilfredsstille begge parters interesser.
  • Man skal være villig til at kompromittere for at skabe bæredygtige løsninger.
  • Kompromisets kunst ligger i at finde den rette balance mellem forskellige interesser.
  • At finde et kompromis er ikke altid let, men det er ofte nødvendigt.
  • Vigtigheden af et velafbalanceret kompromis bør ikke undervurderes.
  • Det er bedre at indgå et kompromis end at ende i en uendelig strid.
  • Kreativitet kan ofte hjælpe med at opnå et kompromis, der virker for alle parter.
  • At være fastlåst i sine egne synspunkter kan forhindre dig i at nå frem til et fornuftigt kompromis.
  • Kompromisets natur er at give lidt for at få lidt til gengæld.
  • Et kompromis er ikke altid en perfekt løsning, men det kan være den mest levedygtige.
  • Begge parter må være villige til at indgå kompromiser for at opnå en holdbar aftale.
  • Et succesfuldt kompromis kræver ofte tålmodighed, lytning og forhandlingsevner.

Synonymer

  • Aftale: Enighed opnået gennem forhandlinger, hvor begge parter opgiver noget for at nå frem til en løsning.
  • Forlig: En aftale, hvor parterne accepterer at give afkald på visse krav for at opnå enighed.
  • Overenskomst: En aftale eller kontrakt, der regulerer vilkårene for samarbejde eller forhandlinger mellem parterne.
  • Forligelsesforslag: Et forslag til en acceptabel løsning, der indebærer indgåelse af enighed mellem parterne.
  • Midlertidig aftale: En midlertidig enighed, der er indgået for at løse et øjeblikkeligt problem, men ikke nødvendigvis er permanent.
  • Indrømmelse: At give efter eller acceptere modstand mod ens egne synspunkter for at opnå enighed med en anden part.

Antonymer

  • Uforsonlighed: Manglende evne til at acceptere kompromiser eller finde fælles løsninger.
  • Stædighed: Fastholdelse af egne ønsker eller holdninger uden at give efter for andre.
  • Kategorisk: Absolut og uforbeholden i sine holdninger og krav.
  • Urokkelig: Stædig og ubøjelig i sine beslutninger uden at vige fra sin position.
  • Indbildskhed: Overdrevent sikker på egne holdninger og afvisende over for andre synspunkter.

Etymologi

Ordet kompromis stammer fra det latinske ord comprimere, som betyder at presse sammen eller forene. Selve ordet kompromis refererer til en aftale eller en løsning, hvor begge parter giver noget afkald for at opnå en indbyrdes acceptabel situation.