Betydning af ordet “kant”

Kant refererer til den ydre grænse eller side af noget, ofte karakteriseret ved at være skarp, lige eller vinklet. Ordet kan anvendes både bogstaveligt og metaforisk for at beskrive en grænse, en afgrænsning, eller en rand.

Eksempler på brug

• På kanten af klippen kunne jeg se havet.
• Hun boede på kanten af skoven, langt væk fra civilisationen.
• Den gamle gård lå på kanten af byen.
• Katten balancerede på kanten af bordet.
• Vi gik langs kanten af søen og nød den smukke udsigt.
• Han havde et skævt smil, der gik helt ud til kanten af hans ansigt.
• Jeg kunne høre bølgernes brusen ved kystens kant.
• Blomsterne var plantet langs kanten af stien og skabte en farverig kant.
• Han følte sig ofte på kanten af sine følelsers dybder.
• Hendes blik skar gennem luften som en knivs kant.
• På kanten af ørkenen blev vi mødt af en uventet oase.
• Ungdommen dansede ved kanten af det forbudte.
• Skibet sejlede tæt på kanten af isbjerget, og vi holdt vejret.
• Vinden bed koldt i vores kinder ved kystens kant.
• På kanten af opgivelse fandt vi styrken til at fortsætte.
• Kanten af papiret var krøllet og slidt efter mange års brug.
• Vores forhold var på kanten af sammenbrud, men vi kæmpede for at redde det.
• En syngende stemme nåede vores ører fra kirkens klokkes kant.
• Lyset skinnede på kanten af skyerne og malede himlen i pastelfarver.
• Livet på kanten af samfundet var hårdt, men han klarede sig igennem med viljestyrke.

Synonymer

• Rande: Ydersiden af en genstand eller område
• Kant: Den yderste grænse eller kant af noget
• Grænse: Det punkt, hvor noget slutter eller begynder
• Kantafslutning: Afslutningen på en overflade eller et område
• Skæl: Den yderste del af noget, typisk en overflade

Antonymer

• Centrum: Det indre punkt, midten eller hjertet af noget.
• Midte: Det punkt, der ligger i midten af noget.
• Inderside: Den del af en flade, der vender mod det indre eller midten.
• Centralt: Beliggende i midten eller centrum.
• Middel: Det, der ligger midt imellem to punkter eller ekstremer.

Etymologi

Ordet kant stammer oprindeligt fra det oldnordiske ord kǫntr, som betyder skar eller grænse. Dette kan relateres til idéen om en ydre kant eller grænse af et objekt eller et område.