Betydning af ordet “hul”

Et hul refererer til en åbning eller en fordybning i et fast stof eller overflade, ofte dannet ved at fjerne materiale eller ved naturlige processer. Et hul kan også betegne en tom eller tomrumslignende rum, der findes inden i et objekt eller et område. Ordet hul kan bruges både konkret og metaforisk for at beskrive et tomt rum, en mangel på noget eller en fysisk åbning i en genstand.

Eksempler på brug

  • Der var et stort hul i vejen.
  • Jeg faldt ned i et dybt hul.
  • Kan du se hullet i væggen?
  • Jeg gravede et hul i haven.
  • Hullet i strømpen blev større.
  • Hunden fandt en skat i hullet.
  • Hullet i historien blev fyldt ud senere.
  • Der var et hul i planen.
  • Vandet løb ned i hullet i vasken.
  • Kan du reparere hullet i taget?
  • Det tomme hul var perfekt til at gemme ting i.
  • Der var et hul i hjertet efter tabet.
  • Hullet i sokken var svært at finde.
  • Edderkoppen slog sig ned i hullet i væggen.
  • Der var et hul i papiret.
  • Skibet sank på grund af et hul i skroget.
  • Der var et hul i historien, som skulle udfyldes.
  • Barnet faldt i hullet på legepladsen.
  • Kan du se hullet i denne logik?
  • Hullet i projektet blev hurtigt repareret.

Synonymer

  • Åbning: En fysisk adgang eller indgang til noget hulrum eller rum.
  • Rum: Et tomt område eller space indeni noget.
  • Forhøjning: En fordybning eller tom plads, ofte omgivet af noget fast.
  • Grube: En lav, fordybet del af jorden eller en overflade.
  • Kavitet: Et hulrum, især inden for biologi eller medicin.
  • Skakt: En lodret eller skrå passage eller hul, som ofte bruges til at komme ned eller op fra et sted.

Antonymer

  • Fyldt: Noget, der ikke er tomt, men indeholder noget indeni.
  • Solid: Fast og ubøjelig, modsat af noget, der er hult og tomrum.
  • Lukket: Noget der er ikke åbent eller tomt, men snarere er tæt og fuldt.
  • Tæt: Noget der ikke har huller eller rum, men er kompakt og fyldt.
  • Massiv: Stor og tæt uden tomme huller eller hulrum.

Etymologi

Ordet hul stammer fra oldnordisk hola og har rødder i germansk sprog. Etymologisk set refererer det oprindeligt til et udgravet eller gravet hul eller hulrum, og det bruges i dag til at beskrive en åbning eller tomrum i overfladen af et objekt.