Betydning af ordet “henholdsvis”

Henholdsvis bruges ofte til at angive en klar adskillelse eller forskel mellem to eller flere ting eller grupper. Det bruges til at specificere en bestemt egenskab eller karakteristik for hver enkelt ting eller gruppe i en rækkefølge eller sammenhæng. Det kan også bruges til at angive en individuel position eller placering af noget i forhold til andre elementer.

Eksempler på brug

• Der var henholdsvis 10 mennesker i den ene gruppe og 15 i den anden.
• Bilen kom ind på parkeringspladsen fra henholdsvis højre og venstre side.
• Katten og hunden sad henholdsvis på gulvet og i sofaen.
• Vi kan vælge mellem at tage bilen eller bussen til festen, alt efter hvad der passer bedst.
• Fuglene fløj henholdsvis mod nord og syd for at finde føde.
• I kantinen var der sandwich og salat, henholdsvis til frokost.
• John og Jane løb henholdsvis hurtigst og længst under konkurrencen.
• Studenterne kom fra henholdsvis Aarhus, Odense og København.
• På bordet lå der bøger, papir og blyanter, henholdsvis til skrivebordet.
• De røde og blå bolde blev kastet henholdsvis mod væggen og gulvet.
• Menneskene boede henholdsvis i huler og teltlejre under oldtiden.
• I koncertsalen sad publikum henholdsvis i de nummererede sæder.
• Lærerne rettede opgaverne og gav karakterer, henholdsvis tilbage til eleverne.
• Børnene byggede sandslotte og svømmede, henholdsvis ved stranden.
• På nattehimlen kunne man se stjerner og månen, henholdsvis bag skyerne.
• Forskerne undersøgte planterne og insekterne, henholdsvis i regnskoven.
• Tennisbanerne blev brugt til både single- og doublekampe, henholdsvis i turneringen.
• Bakkerne omkring byen var dækket af grønne træer og gule marker, henholdsvis om sommeren.
• Skuespillerne spillede dramatiske og komiske roller, henholdsvis på scenen.
• Politiet tog billeder og afhørte vidner, henholdsvis under efterforskningen.

Antonymer

• Samlet: Fælles, samlet, i forening
• Forskellig: Ikke ens, adskilt, unik
• Samtidig: På samme tid, simultant, parallel

Etymologi

Ordet henholdsvis stammer fra det danske sprog og er sammensat af præpositionen hen og adverbiet holdsvis, der kommer fra det tyske ord halt (betyder hold eller fast) og det latinske ord vis (betyder måde eller måde at være på). Sammensætningen af disse ord resulterer i betydningen på den måde eller i den orden, som er fastholdt eller angivet tidligere. Ordet henholdsvis bruges ofte til at angive en rækkefølge eller rækkevidde af ting eller personer i en bestemt sammenhæng.