Betydning af ordet “forankring”

Forankring refererer til handlingen eller processen med at etablere stabilitet, sikkerhed eller soliditet. Det kan også henvise til at skabe en fast forbindelse eller tilknytning til noget, enten fysisk eller metaforisk. Forankring kan indebære at skabe en stærk base eller fundament for en idé, en organisation eller en struktur, for at sikre dens stabilitet og succes.

Eksempler på brug

• Forankringen af skibet var sikret med tunge kæder.
• Hun søgte efter en dybere forankring i sit liv.
• Det er vigtigt at have en stabil forankring, når man står på ski.
• Forankringen af projektet var afgørende for dets succes.
• Den gamle bygning havde brug for en solid forankring for at stå fast i blæsevejret.
• Forankringen af træet i jorden var ikke tilstrækkelig, og det væltede i stormen.
• Han fandt en tryg forankring i sit venskab med hende.
• Lederen søgte efter en forankring i virksomhedens værdier.
• Den politiske debat handlede om forankringen af magten i befolkningen.
• Forankringen af ideen i virkeligheden viste sig at være sværere end forventet.
• Hendes tillid til ham var forankret i årevis af loyalitet.
• Forankringen af broen var så solid, at den kunne holde til tunge lastbiler.
• Det sociale netværk gav ham en følelse af forankring i samfundet.
• En stærk forankring i det fælles mål var nødvendig for holdets succes.
• Forankringen af træets rødder i jorden var afgørende for dets vækst.
• Forankringen af den nye idé i virksomhedens strategi blev mødt med modstand.
• At finde en forankring i sit indre selv var afgørende for at komme videre.
• Forankringen af skruerne i væggen skulle være nøje beregnet for at bære hylden.
• Han søgte efter en dybere forankring i sit spirituelle liv.
• Forankringen af den flydende platform i havnen var udfordrende på grund af tidevandet.

Synonymer

• Fastgørelse: At sætte noget solidt og sikkert fast
• Ankring: At etablere en stabil forbindelse eller relation til noget
• Fundament: En stabil base eller grundlag for noget
• Rodfæstning: At få noget til at slå rødder og blive fast forankret
• Forsvar: At beskytte noget ved at etablere en stærk position eller støtte

Antonymer

• Løsrivelse: Handlingen eller tilstanden, hvor noget bliver adskilt eller frigjort fra et fast punkt eller en fast tilstand.
• Uforankring: Mangel på forbindelse eller tilknytning til et fast eller stabilt element.
• Ubeslutsomhed: Utilbøjelighed til at træffe beslutninger eller engagere sig i en fast kurs eller retning.

Etymologi

Ordet forankring stammer fra det oldnordiske ord fórankring, dannet af udtrykket fórun (fordel) og ankring (ankring). Ordet refererer oprindeligt til handlingen med at sikre en båd eller et skib ved at bruge en ankerline, men det bruges i dag mere bredt til at beskrive processen med at skabe stabilitet, sikkerhed og forbindelse til noget eller nogen.