Betydning af ordet “fåmælt”

Fåmælt beskriver en person, der udtrykker sig fåmælt, altså på en diskret og ofte tilbageholdende måde. Det refererer til en person, der taler sparsomt og med få ord, uden at være særlig udadvendt eller verbal.

Eksempler på brug

Han var fåmælt, men hans handlinger talte højere end ordene.
En fåmælt accept af situationen efterlod alle i stilhed.
Hun var fåmælt omkring sine følelser, men de skinnede klart i hendes øjne.
Med fåmælte ord formåede han at berolige alle omkring sig.
Fåmælt og bestemt gav han udtryk for sine holdninger.
Der var en særlig tyngde i hans fåmælte blik.
Hans fåmælte latter fyldte rummet med varme.
Med et fåmælt nik viste hun sin støtte.
Han var fåmælt, men hans tavshed var fyldt med betydning.
En fåmælt tak sagde mere end tusind ord.
Hendes svar var fåmælt, men tydeligt.
De udvekslede kun fåmælte ord, men forstod hinanden perfekt.
Med fåmælte trin bevægede han sig gennem lokalet.
Der var en særlig ro i hendes fåmælte stemme.
Hans fåmælte tilstedeværelse gav tryghed til de andre.
Den fåmælte aftale var indgået med et fast håndtryk.
En fåmælt undskyldning var alt, hvad der skulle til for at løse konflikten.
Hun udstrålede selvtillid, selv når hun var fåmælt i sin kommunikation.
Der var en ægte kærlighed i hans fåmælte gestus.
Fåmælt, men med autoritet, førte han mødet til en vellykket afslutning.

Synonymer

Reserveret: En person der udtrykker sig tilbageholdende og uden unødvendig snak
Underspillet: Stilfuld adfærd eller kommunikation, der er diskret og ikke prangende
Lavmælt: At tale i en afdæmpet tone eller være tilbageholdende i udtalelser
Sparsommelig: At udtrykke sig økonomisk og opretholde en minimalistisk kommunikationsstil
Forbeholden: Være tilbageholdende i sine udtalelser og udtrykke sig forsigtigt

Antonymer

Snaksalig: En person der er ivrig efter at tale og udtrykke sig verbalt.
Talende: En person der udtrykker sig frit og åbent, bruger mange ord.
Ordflad: En person der taler i lange snørklede sætninger uden at være tilbageholdende eller sparsommelig.
Snakkesalig: En person der har en tendens til at snakke meget og have mange ord på hjertet.

Etymologi

Ordet fåmælt kommer fra oldnordisk fámæltr, hvor fár betyder få eller lidt, og mælt betyder tale. Sammen betyder det altså lidt tale, og bruges typisk til at beskrive en person, der ikke taler særlig meget eller er tilbageholdende i sin tale.