Betydning af ordet “dåre”
En dåre er en person, der generelt betragtes som skør eller uforstandig. En sådan person kan handle irrationelt eller udvise mærkelige adfærdsmønstre, som andre finder svært at forstå eller acceptere. Ordet dåre bruges ofte i en nedladende eller kritisk sammenhæng til at beskrive en person, der handler på en uansvarlig måde eller mangler sund fornuft.
Eksempler på brug
- En dåre og hans penge skilles hurtigt ad.
- Det er bedre at være stille og blive tænkt for en dåre, end at åbne munden og fjerne enhver tvivl.
- Den kloge lærer af andres fejl, den dåre af sine egne.
- Vær ikke som dåren, der tænker forstår alt.
- Det er svært at argumentere med en dåre.
- En dåre og en pen er snart adskilt.
- Til narren svarer man ikke.
- Man lærer ikke en dåre, selv om man slår ham med en rive.
- Dåren sparer på tiden, men skader ofte sagen.
- Den, der danser med dårene, får snart rene hænder.
- Dåren spørger ridderen hvorfor og får et svar fra tømreren.
- At gøre sig dummere, end man er, er at forære verden en dåre.
- Dåren mister sit verdensbillede, for han er ikke klog nok til at kunne skabe et gennemarbejdet et.
- Det giver ingen mening at forvente en klog beslutning fra en dåre.
- Som dåren blev spurgt, sådan blev han svaret.
- En dåre tror, at himlen er lav og jorden er høj.
- Man kan ikke smigre en dåre ved at kritisere ham.
- En dåre har mange ord, men få handlinger.
- En dåre giver sig selv ret, mens en klog person lytter til andre.
- Selv en dåre kan følge en sti, hvis nogen viser ham vejen.
Antonymer
- Vismand: En person med stor viden, indsigt og visdom.
- Fornuftig: En person der handler eller tænker fornuftigt og velovervejet.
- Klog: En person med god dømmekraft og fornuftig indsigt.
- Tilregnelig: En person der kan gøres ansvarlig for sine handlinger og beslutninger.
- Fornuftig: En person der handler eller tænker fornuftigt og velovervejet.
Etymologi
Ordet dåre stammer fra gammeldansk dåre, som igen har rødder i oldnordisk dári. Den oprindelige betydning af ordet var en simpel eller tåbelig person. Senere har ordet udviklet sig til også at betyde en person, der opfattes som sindssyg eller ikke raske i hovedet.