Betydning af ordet “brink”

Brink refererer til kanten eller randen af en høj bakke, skrænt eller afgrund. Det kan også henvise til et punkt, hvor noget er tæt på at ske eller ændre sig, ofte brugt metaforisk i betydningen af at være på randen af noget, såsom en beslutning eller begivenhed.

Eksempler på brug

• Jeg træder forsigtigt hen imod kanten af brinken.
• Vinden suser voldsomt ved brinken af klippen.
• Græsset bøjer sig ved brinken af vejen.
• Vi sad på brinken af floden og nød solnedgangen.
• Børnene legede faretruende ved brinken af skrænten.
• Jeg kunne se båden langt nede ved brinken.
• Hunden løb mod brinken i stor fart.
• Vi byggede en bålplads ved brinken af skoven.
• Nattehimlen var fyldt med stjerner set fra brinken af fjeldet.
• Blomsterne spirer vildt ved brinken af marken.
• Vi satte os ned ved brinken af vandet og nød roen.
• Tordenen buldrede, mens vi stod ved brinken af dalen.
• Jeg kan mærke spændingen, når jeg når brinken af en udfordring.
• Der er en skræmmende dyb kløft ved brinken af krateret.
• Vi grinede og skubbede hinanden ved brinken af skrånende bakke.
• Jeg standsede brat ved brinken af afgrunden.
• Bladene raslede i vinden ved brinken af skoven.
• Jeg kunne høre vandet risle ned ad bakken ved brinken af åen.
• Skyerne malede smukke mønstre over brinken af horisonten.
• Jeg var tæt på at glide ned ad skråningen ved brinken af bjergsiden.

Synonymer

• Kant: Den yderste del af noget, hvor det møder en anden overflade eller rum.
• Skranke: En smal kant eller kantstykke.
• Rand: Den yderste kant eller grænse af noget.
• Klippe: En stejl kant eller afgrænsning, især i terrænet.
• Skrent: En skrånende eller stejl kant af en bakke eller bjerg.
• Abrupt: Pludselig eller stejl overgang fra en tilstand til en anden.

“`

Antonymer

• Bottom: The lowest part or position.
• Center: The middle point or part.
• Depression: A sunken or low area.
• Base: The bottom support of a structure.
• Interior: The inside or inner part.

“`

Etymologi

Ordet brink stammer fra det gammelengelske ord brinc, som betyder kant eller skrænt. Det er beslægtet med det middelnederlandske ord brinc og det oldnordiske ord brink, som begge også betyder kant eller skrænt.