Betydning af ordet “banalt”

Ordet banalt bruges til at beskrive noget, der er kedeligt, trivielt eller værdiløst på grund af dets mangel på originalitet eller dybde. Det refererer ofte til noget, der er almindeligt eller overbrugt, og som mangler originalitet eller interesse.

Eksempler på brug

• Det banale svar var let at forudse.
• Hun udtrykte sin kærlighed på en banal måde.
• Jeg forsøgte at undgå de banale floskler.
• Mødet var fyldt med banal smalltalk.
• Han havde en banal tilgang til problemet.
• Banaliteten i deres samtale var tydelig.
• De sad fast i en banal diskussion.
• Situationen var præget af banal trivielt.
• Dele af filmen var banale og forudsigelige.
• Hun udtrykte sig med banale vendinger.
• De fortabte sig i banalt snak.
• Bogens slutning var en banal kliché.
• Hans smag var for banal for mig.
• Det hele virkede så banalt og kedeligt.
• Vi slog tiden ihjel med banale diskussioner.
• Han prøvede at imponere med banale jokes.
• Både dialogen og plottet var banalt skrevet.
• Han gentog banale platitudes konstant.
• Der var en banal melodramatisk tone i rummet.
• Hun blev træt af hans banale kommentarer.

Antonymer

• Originalt: Noget der er unikt eller nytænkende
• Spændende: Noget der fanger interessen og er underholdende
• Fascinerende: Noget der vækker nysgerrighed og beundring
• Innovativt: Noget der involverer nyskabelse og kreativitet
• Oprindeligt: Noget der stammer fra begyndelsen eller det første

Etymologi

Ordet banalt stammer fra det franske ord banal, der oprindeligt betød almindelig eller hverdagsagtig. Etymologisk set kommer det fra middelalderlatin bānālis, der betyder tilhørende en herregård eller almindelig. I dag bruges banalt ofte til at beskrive noget, der er kedeligt, trivielt eller mangler originalitet.